Badeværelse, Bæredygtigt design, Til dig

Anmeldelse af genbrugelige vatrondeller

 

 

Hårde ved øjnene?

Jeg har længe fået tudet ørerne fulde af at man skal spare på brugen af vat, da bomuldsproduktionen er hård ved miljøet. Og det er ikke nok at gå over til økologisk bomuld, da det tilsyneladende bruger mere vand… Og lige så stille har jeg set et hav af genanvendelige vatrondeller (eller hedder de bare bomuldsrondeller?) dukke op som DIY på Pinterest.

Men jeg har været pænt skeptisk over for de hæklede varianter. Øjenomgivelserne har en sart hud og min er i særdeleshed vanskelig. Jeg skal derfor være meget varsom med hvad jeg bruger af produkter og ikke mindst va…bom… -rondeller.

Men jeg kastede mig ud i at prøve nogle andre. Så kan jeg altid kigge på de hæklede bomuldsrondeller en anden gang. Mit valg faldt på Pargaard der har en rondel i økologisk bomuldsfrotté. Frotté kan også være hårdt for øjnene, men de skulle prøves. En lille pakke af 5 bomuldsrondeller lyder ikke af meget, men modsat vatrondeller, så kan de her bruges flere gange inden de smides til vask. Jeg skyller dem i lunkent vand hver gang jeg har brugt dem. På den måde holder de nemt et par dage. Jeg fik dem foræret af min bedre halvdel, der også købte den lille opbevaringspose med. Den kan også bruges som vaskepose til rondellerne når de skal i vaskemaskinen.

Plus og minus

Jeg er allerede meget positiv overrasket over rondellerne fra Pargaard. Bløde, økologiske, genanvendelige, bæredygtigt design, social økonomisk produktion i Danmark, og rondellerne er effektive både til at fjerne øjen-make up og rense huden.

De to eneste minusser jeg kan komme i tanke om er nok umiddelbart at de ikke kan bruges til at fjerne neglelak med. Jeg bruger til hænderne de små krukker med svampe, hvor man nemt kan tørre neglelak af i, men det er altså lidt mere kompliceret med fødderne… Og så bliver de hvide rondeller altså ikke ved med at være hvide. gammelt make up kan være svært at vaske ud, så der kommer med tiden lidt pletter på bomuldsrondellerne.

Gad vide hvor mange gange de skal bruges før de har udlignet forbrug at bomuld og ressourcer på almindelige vatrondeller? Altså hvor gange skal rondellerne bruges før de er bedre for miljøet end almindeligt vat? Er der nogen der ved det?

Pris for de genanvendelige bomuldsrondeller fra kr. 69,-

– Monica Weidemann

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar