Designerstafet, Kontor, Køkken, Soveværelse, Stue

Spørg designeren – Lars Rank

 

 

Designerstafetten gives hermed videre til én af dansk designs mest humoristiske keramiker; Lars Rank!

 

Lars Rank

Navn: Lars Rank

Titel: Keramiker

Brand: Lars Rank Keramik

Brandets alder: Grundlagt i 2005

Beskriv dit brand i max 3 sætninger: En bæredygtig lokal produktion af funktionel keramik, hvor det unikke og æstetiske er i højsædet. Alle produkter er håndlavede med stor omhu efter gamle håndværkstraditioner og dette er med til at give en kollektion af høj kvalitet som har et særegent og markant udtryk.

Hvilken af dine designs er du gladest for? Det må være min Stabel serie. Det er et yderst simpel greb ”stable elementer og forskyd dem”, men som giver uendelig mange muligheder. Over årene har serien også udviklet sig med en lang række af forskellige produkter så som vaser, urtepotter, lamper m.m. 

 

 

 

 

Hvilken af dine produkter har overrasket dig mest og hvorfor? Det må være mit samarbejde med Tomas Lagermand Lundme om serien ”You Little Teapot”. Det er glæden ved at arbejde sammen med en som har nogle helt anderledes kompetencer og styrker end en selv. Det giver virkelig noget godt. Vi har det også rigtig sjovt når vi arbejder sammen og den glæde synes jeg kommer til udtryk i vores serie af produkter og det har måske også været med til at gøre dem så populær. 

Hvad er dit brands største styrke? Jeg går meget op i at hvert produkt er unikt, det kan være små detaljer i dekorationen som giver forskelligheden, eller et stort udvalg af farvekombinationer, som giver kunden mulighed for at sammensætte noget helt unikt. Derfor har jeg også valgt at holde produktionen på eget værksted, så jeg derved kan tage æstetiske valg i den daglige produktion. Derved er det muligt for mig at lave produkter som mere er seriel unika i stedet for masse produktion. 

Hvor finder du inspiration til dine/jeres designs eller blot generelt? Jeg synes tit ideer til nye produkter kommer i mit daglige arbejde med keramikken. Pludselig sker der noget uventet som kan give en ny ide. 

Jeg arbejder tit med tesen at det keramiske materiale ikke skal styres, men det skal gives nogle rammer at udfolde sig i. Og det er ofte i den daglige produktion at jeg opdager nye kvaliteter ved materialet som i sidste ende er med til at skabe et nyt produkt.

Hvis du kunne give dit nystartede brand et godt råd, hvad ville det så være? Du behøver ikke være så forsigtig. Det er ok at tage nogle flere chancer 😉

Hvis du skulle lave noget andet end det du laver nu, hvilken profession skulle det så være? Hvis jeg skal være helt ærlig, så kunne jeg faktisk ikke rigtig tænke meget at lave noget andet. Men jeg er ret glad for mine potteplanter og nyder at gå og pusle om dem, så måske kunne gartner være et godt bud.

Hvilken information brænder du for at dele med læserne? Jeg synes det er vigtigt at understrege at ”Godt håndværk tager ufattelig lang tid at lave!!!” Det tager lang tid at blive dygtig til sit fag, og det tager lang tid at lave produkterne fordi man gør sig umage og kæler for detaljerne. Dette afspejler sig også i prisen på tingene. 

Hvilken designer synes du jeg skal kontakte og stille de samme spørgsmål til? Tina Marie Bentsen 

Følg med hos Lars Rank  i hans keramik-univers her: Instagram og Facebook!

Tak, fordi du ville lege med, Lars!

– Monica Weidemann

 

Photo credit: Lars Rank

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar