Badeværelse, Entré, Formland, Indretning, Kontor, Køkken, Soveværelse, Stue, Uderummet

Danmarks interiørmesse nr 1

 

Boligtrends på den jyske hede

Der findes ingen over og ingen under! Så enkelt er det når det kommer til messer indenfor bolig, interiør og livsstil. Formland! Interiørbranchens svar på Skanderborgfestival; placeret i Jylland og med gode solide kræfter bag.

Her i august skal jeg selvfølgelig forbi og have tjekket ud hvad der kommer til at ske på den danske bolig-scnene de næste par år. Det kan vist ikke være nogen hemmelighed at jeg især har et godt øje til de up coming designere. Derfor vil jeg bl.a. se nærmere på Designers First, NTER, Paia Copenhagen m.fl.

Men jeg skal også se nærmere på de mange inspirationsområder. Trendområderne er lavet af Studie FlyHelsted, caféen af Atelier CPH og der er lavet et område hvor 10 influencers har udvalgt deres favoritter på messen. Blandt de to udvalgte influencers finder man Trendstefan, decor8 (Holly Becker) og Rikke Skytte (trend forecaster). Derudover er der også en hal der har fokus på de grønne trends (planter), hvor der vil være en konkurrence mellem 6 influencers der skal dekorere et podium hver. De 6 er Heidi Hallingstad, Krea Pernille, Maria Christensen (Livsnyderhaven)  Fie Frøling (Whoodlandwhim), Jesper Klintdrupp (Klindrupp) og Line Bojsen (Boliguniverset).

Freakebana og name dropping

Jeg glæder mig meget til at se FlyHelsteds fortolkning af Freakebana – det uperfekte og de grønne podier! Men generelt er det nogle dage med store sanseindtryk. Der skal ses, smages, duftes, diskuteres, mærkes og ikke mindst genses en masse skønne mennesker. Det bliver en fest!

På listen over workshops og talere finder jeg både Anders Lund Madsen, Charlotte Ravnholt (BO BEDRE), Signe Wenneberg, Mads Arlien-Søborg m.fl.

Og vi her på redaktionen, skal alt for at fortælle mest muligt om nye trends og gengive det i billeder og ord. Så hold øje med især Instagram i dagene fra d. 16. august og frem til d. 19.

– Monica

 

PS Jeg er ambassadør for Formland. Jeg modtager ikke særlige fordele eller betaling for denne artikel. Jeg skriver om Formland fordi jeg synes det er en fantastisk begivenhed i “interiørland”.

 

Photo credit: Heidi Hallingstad, Paia Copenhagen, NTER, Designers First.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar