Badeværelse, Børn, DIY, Entré, Formland, Jul, Kontor, Køkken, Opskrifter, Soveværelse, Stue, Til dig, Uderummet

Bullet Journal – hvad er det?

 

Jeg gider ikke skrive dagbog

Jeg er ikke just typen der får skrevet dagbog. Eller skrevet ned når børnene siger noget sødt eller sjovt. Men jeg er vildt god til at lave lister. Over alt muligt! Indkøb, rengøring, julegaver, steder jeg gerne vil se osv.

Derfor er jeg faldet pladask for konceptet Bullet Journal. Jeg har læst flere blogs – primært amerikanske – der beskriver processen og det gode ved en Bullet Journal. Efter selv at have prøvet det vil jeg fortælle hvad det helt præcist er, hvad du kan bruge det til og hvad du sagtens kan lade være med at gøre.

Hvis du har det med at tegne på alt muligt (notesblokke osv) så er en bullet journal perfekt for dig. For ingen Bullet Journal uden lidt tegnerier i hjørnerne. Der er næsten gået konkurrence i at lave de mest kreative rammer på noterne, men det gør da selvfølgelig også din huskeliste lidt pænere. Men kan du undvære dem? Sagtens.

I min Bullet Journal

Jeg har brugt listerne flittigt, men også brugt min bog til alle mulige noter, f.eks. mit Første Hjælpskursus (se billeder). Jeg har naturligvis også brugt den som en bucket list (en liste over ting man vil inden man dør) samt til en liste over de rejsemål jeg gerne vil besøge. Og den observante har sikkert set at der ikke står Gran Canaria og Campingplads på Fedet. Ikke at der er noget galt med de nævnte steder, men en Bullet Journal giver plads til at drømme. Drømme stort! Jeg drømmer om forår i Japan, Souk i Marrakech og en vandretur på Caminoen. Rejserne behøver ikke at være store. Jeg har altid Paris på listen – kan ikke få nok af den by!

Så smider jeg noter ind på ting jeg ikke vil glemme, men som tiden alligevel visker ud i min hjerne. Eller opskrifter på noget lækkert, anbefalede restauranter osv.

Jeg er glad for min Bullet Journal. Men jeg bruger den ikke dagligt. Til gengæld ligger den altid i min taske. Da jeg gik i gang med at lave min Bullet Journal havde jeg en smule præstationsangst efter jeg havde set en masse inspirationsbilleder på Pinterest. Helt ærligt, så synes jeg at andres virkede en smule overdrevne. Men de var flotte! Jeg brugte dem som inspiration til hvad jeg ville have med i min egen samt lidt tegnerier. Men selvom man ikke laver lige så flot en Bullet Journal som dem på Pinterest, så kan man sagtens have en “Punkt Dagbog”.

En Bullet Journal er ikke en rigtig dagbog, men snarere en notesbog med punkter. Du skal ikke føle dig forpligtet til at skrive den kronologisk. Jeg slår op på en vilkårlig tom side, når jeg skal skrive noget nyt. På den måde synes jeg punkt-oplevelsen forstærkes. Jeg bruger den aldrig til indkøbsseddel, men til min To Do-lister, ønskesedler mm. Jeg er bestemt ikke færdig med at lave noter og tegnerier!

– Monica Weidemann

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar oieahc 19. marts 2018 at 15:55

    Mange mange tak 🙂

  • Svar Sofie - Sukhi 25. marts 2018 at 17:15

    Jeg er én af dem, der har forsøgt utallige gange, men aldrig for alvor har skrevet dagbog. Men lister har jeg masser af – på masser af papirlapper og post it-sedler. Måske skulle jeg også forsøge mig med en Bullet Journal? Tak for tippet 🙂

  • Skriv en kommentar