Badeværelse, Jul, Køkken, Soveværelse, Stue, Til dig

Julegaver til under 100 kroner

Billige julegaver – hjemmelavede og købte

Så nærmer sig tiden, hvor der skal skrives ønskesedler og ikke mindst findes gaver til familie, kæreste og venner. I Danmark har vi tradition for at det også er de voksne, der får gaver og ikke bare børnene, som i f.eks. Holland. Personligt elsker jeg at få gaver. At vide at der er én der har tænkt på MIG og synes at jeg skal have en lille opmærksomhed, bliver jeg helt blød i knæene af. Men modsat da jeg var barn, så sætter jeg i dag stor pris på at der er nogle, der har lavet gaverne til mig. De hjemmelavede gaver er mere personlige og på en eller anden måde givet med større kærlighed. Jeg ved godt at købte gaver kan være givet med samme kærlighed som hjemmelavede eller at hjemmelavede gaver kan være lavet ret sjusket.

I flere år har fætre og kusiner i min mands familie givet hinanden hjemmelavede gaver. De er ret glade for mad, så det har ofte været noget der var produceret i et køkken; nutella, syltede citroner, marmelader, chokolader, honning fra egen bistade. Jo vi har så sandelig været forkælede! Desværre er det gledet lidt ud i sandet. Men jeg skal gerne tage det op igen!

Find inspiration til din egen ønskeseddel

Men hvis nu man ikke er så kreativ eller føler sig vanvittigt uinspireret til hvad du skal købe, så har jeg i den næste tid adskillelige gaveguides til dig. Både så du kan finde ønsker til dig selv, men også finde på gaver til andre. Dagens gaveguide er gaver til under 100,-. Det kan være den sjove lille opmærksomhed, en ekstra gave eller til jer der ikke giver hinanden store gaver, men mere noget symbolsk.

1.  Duftlys Fresh Cotton fra Meraki/Kaiku. Kr. 99,95

2. Lysestage i marmor fra Créton Maison/Sinnerup. Kr. 99,95 (fås i flere farver)

3. Guidebog til London – 36 hours in London fra New Mags/dims Studio. Kr. 99,- (fås til flere destinationer)

4. Håndcreme fra LA Bruket/1st Floor. Kr.  79,- (fås i flere duftvarianter)

5. Skiferplade til servering fra  Créton Maison/Sinnerup. Kr. 79,95

6. Lille singlevase – Consolium fra Scandinavian Form/Vivo design. kr. 99,- (fås i flere farver)

7. Gourmetsalt med f.eks. trøffel fra Lie Gourmet/Kalejdoskop. kr. 70,- (fås i flere varianter)

8. Bøjler fra HAY/Decorate. kr. 69,-

9. Porcelænsfugl Bloom Bird fra Anne Black. € 10,- (fås i flere farver)

10. Timeglas fra A Simple Mess. kr. 72,-

11. Hvid te med champagne og hyldeblomst fra Teministeriet/Decorate. kr. 100,-

– Monica Weidemann

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar