Lidt om efteråret og vinterens trends i boligen og livsstil.
Badeværelse, Indretning, Køkken, Opskrifter, Soveværelse, Stue

Inspiration til efteråret – trends 2016

Lidt om efteråret og vinterens trends i boligen og livsstil.

Lidt om efteråret og vinterens trends i boligen og livsstil.

Trends i boligen aw 16/17

Vi har længe kigget på efteråret, lavet mood boards med billeder der inspirerer os til den kommende sæson. Og hvad er der så af trends i efteråret 2016 man skal holde øje med?

Generelt sker der ting i boligen, der peger mod både mere minimalisme og samtidigt en forkærlighed for det volumniøse. Væk med radiatorer og i stedet varme i gulvet. Vægge må gerne være rå eller pudsede med f.eks. Kabe. Vi har set hvordan det smarte produkt nemt påføres væggen og samtidigt giver væggen farve.

Så er der noget med flere blomster… Ikke som i grønne planter. Jo de er der stadig, men blomster som i prints på alt fra sofaer, gardiner mm. De blomstrede tekstiler i boligen er et tegn på den økonomiske fremgang vi har oplevet de seneste år. Vi vælger mere luksuriøse produkter. Tingene må gerne se ekstravagante ud og udstråle volume, f.eks. velour, messing, krystal/facet slebent glas. Tingene skal have en vis form for dekadence, som vi ikke har set længe. En skarp kontrast til de rå-pudsede vægge og betongulve.

Madtrends

Der er fortsat fokus på det gode måltid, men flere af måltiderne bliver vegetariske. Grøntsagerne har kronede dage og kalvene får lov til at blive på marken. Især oksekødet bliver noget vi spiser mindre af. Vi er i flere blevet tudet ørerne fulde af hvor CO2-farlige køerne er. Om det lige er det der har sat sit præg på vores indkøbsvaser er ikke til at sige, men vi ser flere vegetarbøffer i burgerne i de kommende år.

Og så skal der drikkes te! Især af den grønne slags og aller helst macha. Det vil også smitte af på både kager mm. Macha er en meget gennemtrængende grøn farve, der er sjov at arbejde med i madlavning.

Uden teknik

Tech-less living vinder frem. Det bliver smart at kunne styre sin trang til ikke at kigge på sin smartphone eller andre former for skærme hele tiden. Flere hjem vil vælge fjernsynet fra, som et bevis på at vi er mere til stede, mere nærværende i vores liv og andres. Vi har set hvordan ildstederne har trendet et stykke tid. Først med bioethanolpejse. I takt med at de større boliger siger farvel til deres nuværende hus-altre, så vil vi se flere brændeovne. Det er en form for tilbagevenden til rødderne – ur-menneskerne samles om bålet igen.

Materialer og farver aw 16/17

Nye alternative materialer ser dagens lys. F.eks. læderlignende materialer lavet af svampe. Jo det er rigtig nok – det er allerede lavet.

Det taktile er stadig i højsædet. Grove overflader som strik, læder, metaller med matte overflader.

De primære farver er stadig dæmpede med få kontraster i mere klare nuancer. De klare farver er både gule, orange og et par enkle lilla farver. Men der er stadig masser af mørke farver; sort grå, brune farver med et touch af blåt eller pastel. Generelt en farveskala der passer godt til den nordiske indretning.

Vores indretning vil blive inspireret af mere etniske mønstre fra både Afrika, Sydamerika, Mellemøsten m.fl.

Vi er ivrige brugere af Pinterest når vi finder både trends og inspiration til de kommende sæsoner. Se med når vi sammensætter billedcollager her.

– Monica Weidemann

interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 9 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 8 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 7 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 6 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 5 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 4 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 3 interiør trends efterår 2016 vinter 2017 livsstilblog mode i bolig indretningskonsulent mood board boligstylist 2

Photo credit: Pinterest. Har desværre ikke kunne finde frem til de enkelte fotografer.

Skulle nogle føle deres ophavsret krænket fjerner vi naturligvis billederne. Vi beklager den gene det måtte have affødt.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar