Stue

Lækker højtaler

Rosafarvet højtaler - Helsinki fra Vifa.

Rosafarvet højtaler – Helsinki fra Vifa.

Det med teknik har i mange år hørt under min bedre halvdels ansvarområde. Men de seneste års smukke former og indpakning af tekniske løsninger har gjort at jeg pludselig er kommet ind i kampen i forhold til bl.a. at diskutere højtalere.

Derfor er denne lækre sag Helsinki fra Vifa noget vi diskuterer herhjemme. Hvem havde set det komme?!

Vifa er ikke noget nyt brand. De startede tilbage i 1933. Men i dag har det udviklet sig til at have et i øjenfaldende nordisk udtryk. Teknikken er pakket ind i bløde former og lækkert stof fra Kvadrat og Helsinki fås i flere farver; rosa, lys blå, grå og grønne nuancer. Den kommer med en læderstrop, der gør det muligt at have hængende. Samtidigt får det højtaleren til at minde lidt om en håndtaske og det kunne måske tiltale det kvindelige publikum?

Den har en fantastisk lyd og kan bruges alle steder i hjemmet. Men kan også tages med ud af huset. Et yderst fint mix af klassisk og nyt design.

Pris kr. 2.999,-

Tekniske specifikationer til dem der ved hvad det betyder…:
Bluetooth 4.0 aptX · AUX 3.5 mm mini-jackindgang · NFC · Lithium-ion-batteri · mekanisk balancerede bashøjttalere · DSP-crossover, optimeret til lav forvrængning og høj præcision · 4-kanals digital Pure Path forstærker

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9788 1188, vifa.dk.

– Monica Weidemann

vifa2 vifa4 vifa3

vifa5

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar