For de der har et forhold til Langeland - for nogen er det HJEM og andre FERIE.
Tilbehør til bolig

Mit eget ø-hav

For de der har et forhold til Langeland - for nogen er det HJEM og andre FERIE.

For de der har et forhold til Langeland – for nogen er det HJEM og andre FERIE.

Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
så skært og klart i solen, som aldrig jeg har set.
Jeg véd det, som de ligger der, så er der kun så kort
fra grænse og til grænsen. Men dette land er vort.

– L.C. Nielsen, 1901

Jeg kan huske jeg sang ovenstående sang i skolekoret, waaaaay back in the eighties! Men den hænger ved. Og ikke mindst billedet af vores lille (næsten) ørige. De fleste af os har et forhold til en ø. Nogle til en lille ø, andre til en lidt større; Sjælland, Lolland, Langeland… Faktisk er der 78 beboede øer i Danmark.

Én der har et særligt forhold til øer, og i særdeleshed Langeland er Jan Gustav som er manden bag 140581. Han er født og opvokset på Langeland og han startede med en stregtegning af netop Langeland. Så kom der flere øer til i produktionen og sådan blev idé og konceptet til 140581 til.

Firmaet vil gerne skabe et positivt fokus på den del af Danmark, der ofte betegnes som Udkantsdanmark. Øerne har flere af dem en unik natur, historie, en ro og forbindes ligeledes for mange med tryghed. Der er noget helt særligt over små lokalsamfund, som har et mere nært forhold til øens historier. Min svigerfamilie har deres rødder på samme ø som Jan Gustav. Langeland er der vi tilbringer mange ferier, men jeg har også tilbragt meget tid til at lytte til fortællinger om personer, steder og begivenheder på øen. Der har tydeligvis været et andet mere nært forhold til hinanden på øen end der er her på gaden i Århus, hvor jeg bor (jeg bor forresten på Langelandsgade…)

Der er mere end 20 øer i plakatserien. Hver med deres specielle farvekombination. Farverne er nøje afstemt og selv om man skulle vælge to øer med forskellige farvekombinationer, så passer langt de fleste sammen alligevel.

Når man køber én af plakaterne er man samtidigt med til at bidrage til de små lokalsamfund. Hvert år uddeler 140581 en del af overskuddet til at virkeliggøre drømme på øerne. Måske en idrætsklub mangler trøjer, en sejlklub mangler en flagstang eller noget helt tredje. Der er endnu ikke uddelt, så meget da 140581 først startede i efteråret 2014. Så skynd dig at købe nogle af de smukke plakater, så du kan bidrage til en positiv udvikling på de danske øer. Du kan lave dit helt eget øhav på væggen hjemme i stuen.

Plakaterne  fås i 2 størrelser. Pris fra kr. 225,-

Følg med i 140581 på de sociale medier: Facebook og Instagram.

– Monica Weidemann

Bornholm, Bornholm, Bornholm...

Bornholm, Bornholm, Bornholm…

Venø

Venø

Øen, der ligner en fugl; Anholt.

Øen, der ligner en fugl; Anholt.

Dit eget Danmarkskort og ø-hav.

Dit eget Danmarkskort og ø-hav.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar