Lisa Grues Mushroom.
Indretning, Tilbehør til bolig

Svampesæson med Lisa Grue

Lisa Grues Mushroom.

Lisa Grues Mushroom.

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og det får mig altid til at tænke på et barndomsminde, hvor jeg var på svampejagt. Ser I, jeg boede i en periode tilbage da jeg var barn i et kollektiv med min mor. Her var ikke så mange børn, men til gengæld en masse voksne, der havde hobbyer de gerne inddrog mig i. Blandt andet lærte Stig mig at spille 3 akkorder på en guitar – har lykkeligt glemt dem igen. Jeg var med når Kurt skulle ud med de andre gøglere, blev præsenteret for alt dansk popmusik fra midt 1980’erne og så var jeg med Lone på svampejagt i Svanninge Bakker på Fyn.

Netop svampejagten har gjort et stort indtryk på mig. Svampe var de hvide champignon i kølediske eller røde Fluesvampe i min bevidsthed indtil da. Men sikke en alsidighed. Lisas smukke svampeprint er smuk og enkel. Går super godt i tråd med resten af hendes designs og i samme serie er der et print med giftige planter og et med frugt. Alle prints er to-farvede; en farvet baggrund og med tegninger i hvid. Der er lavet 1000 eksemplarer af dem hver.

Jeg synes de er oplagte at bruge til lidt anderledes kunst i køkkenet. Jeg har også et bestemt sommerhus i tankerne, hvor de ville passe godt ind…

Alle prints kan købes via Lisas egen hjemmeside. Pris € 40,-

Lisa Grue Danmarks designskole i 2001. Siden har hun slået sit navn fast via hendes arbejde med illustrationer og grafisk arbejde til bøger og magasiner. Blandt hendes kunder finder man Anna Sui, Ace Hotel New York, Nylon Magazine, Kid Robot og Random House.

Lisa Grues Poisonous.

Lisa Grues Poisonous.

Lisa Grues Fruit.

Lisa Grues Fruit.

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Bysarah.dk 23. oktober 2014 at 22:53

    Efter at have læst indlægget blev jeg helt mindet om mine egne svampejagter! A walk down memorylane, tak 🙂
    Hvis du vil kan du tjekke min blog http://bysarah.dk/ ud og måske følge den på bloglovin’ her: http://www.bloglovin.com/blog/12823127
    // Sarah – bysarah.dk

    • MoWe design
      Svar MoWe design 23. oktober 2014 at 22:54

      Dejligt at høre! Og velbekomme;-) Kigger lige på din blog.

    Skriv en kommentar